Sådan begynder en af vores allermest kendte påskesalmer. Grundtvig skrev den i 1817 og Carl Nielsen satte melodi til digtet i 1910. Påskeblomsten er påskeliljen. Den gamle dobbelte påskelilje, som i dag er meget sjælden, men som da – Grundtvig skrev digtet – voksede overalt og derfor ikke var noget særligt. Ja, den havde ”ikke noget at betyde”, som Grundtvig formulerer det. Man regnede den ikke for noget. Men netop det helt almindelige bliver i Grundtvigs digt til det helt særlige. Akkurat som Gud udvalgte et almindeligt menneske til at føde sin søn og verdens frelser.
Påskeliljens blomstringstid er kort. Men løget bliver i jorden, når blomsten er faldet, og næste forår skyder det op af jorden, som liv af døde, og som et stærkt symbol på den kristne opstandelse. Og når vi sætter nye påskeliljer, så lægger vi det døde løg i den sorte jord, for at livet kan opstå og blomstre.
Det er påskens mysterium og håb; at ligesom den indskrumpne blomsterløg bliver lagt i jorden til liv, sådan må vi også tro at vi vil opstå til liv hos Gud.
Glædelig påske.
(Musik video: Påskeblomst, hvad vil du her)
Sang: Ida Damgren
Orgel: Anette Bloch Pedersen
Lys, lyd, redigering: Bo Dichman