Alter

Kirkens alter har samme alder som kirken og er bygget af granitkvadre. I alterbordet er der en helgengrav; en mindre fordybning i alterbordpladen. Helgengraven er tom og muret til med ”låg” af sort kalksten. Denne lille helgengrav har formentlig i kirkens ældste tid rummet et relikvie. I den kristne kirkes allerældste historie er der beretninger om mennesker, som døde på grund af deres kristne tro. De kaldes helgener. Helgenernes dødsdage blev markeret ved, at man samledes der, hvor de var begravede, og man læste fortællingen om deres liv op. I 1100-1200 tallet lod man ofte en nybygget kirke kalde op efter en helgen. Og såfremt man var i stand til at fremvise et relikvie (en knoglerest) af den pågældende helgen, blev det gemt eller gravet ned i kirken, når den blev bygget. Ved reformationen i 1500-tallet afskaffedes al dyrkning og tilbedelse af helgener, og man fjernede relikvierne fra kirkerne. Således også i Tilsted Kirke. 
Den nye altertavle blev indviet den 21. juni 2009 med deltagelse af biskoppen, provsten og præst i Tilsted Kirke, Marian Amby. Kirken var fyldt til bristepunktet ved denne lejlighed. Altertavlen er lavet af Erland Knudssøn Madsen.

 
Altertavlen LYSVÆLD

Tilsted Kirkes nye altertavle LYSVÆLD er udført i 2008-2009 af billedhuggeren Erland Knudssøn Madsen.

I slutningen af 1960erne i forbindelse med restaurering af Tilsted Kirke fjernede man den daværende altertavle, som var en kopi af en Carl Bloch altertavle. Motivet var ”Kristus i Emmaus”.  Siden har skiftende menighedsråd drøftet fremstilling af en ny altertavle til Tilsted Kirke. I 1986 donerede søskendeparret Kirstine og Torsten Østergaard et større beløb til udsmykning af Tilsted kirkes kor, og disse midler muliggjorde erhvervelsen af ny altertavle.

Erlands Knudssøn Madsen har skåret altertavlen i træ. Altertavlen måler 2,4 meter i bredden, 3,6 meter i højden og er ca. 15. cm dyb. Den består af tre felter, hvoraf de to står lodret, mens det tredje ligger vandret ovenpå. Mødet mellem de tre felter danner et T-kors, som tydeligt er malet frem med bladguld.

Felternes dominerende farve er den grønne farve, idet kunstnerens ide er begrebet ”livets træ.” Inde i det grønne snor sig et rødbrunt grenmønster. Desuden er dele af felterne belagt med bladguld, - der stråler som det lys, der kan bane sig vej ind i en trækrone.  Denne effekt har givet altertavlen titlen ”LYSVÆLD”, efter salmelinjen ”Lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind”. Linjen er fra det femte vers i salmen ”Se nu stiger solen af havets skød”, skrevet af Jakob Knudsen.

De to alterlysestager samt vasen på alteret er fremstillet i 2009-2010. De støbt i bronze, - ligeledes efter ide af Erland Knudssøn Madsen. 

Krucifikset er flyttet til korbuevæggen mod nord.

 

Døbefont

Døbefonten er romansk og består af to granitkvadre, som er ornamenterede. På selve fonten ser man en spinkel, flad rundstav. Derunder en bølgeranke, og nederst på fonten en række såkaldt store bægerblade. I fonten er der afløb i bunden. Foden er ret lav. Herpå ser man også en rundstav. Derunder skjolde, hvori der er ristet tvillinge-buer med en ”pære”, hvor buerne støder sammen. Dåbsfadet er i messing og er fra ca. år 1575. Motivet i fadet er ”Bebudelsen af Jesu fødsel”.

 
 
 
 
 
Prædikestol

Prædikestolen i Tilsted Kirke er fra 1600-tallet. Der er seks smalle fag i forskellig bredde. Tidligere har der været malet i felterne. Ved den seneste kirkerestaurering i 1960’erne blev billederne i felterne delvist afdækket, men man fandt dem i så dårlig stand, at de blev malet over igen. Kirken modtog i år 2000 en testamentarisk gave, som betød, at det daværende menighedsråd anmodede billedhugger Erik Heide om at udsmykke prædikestolen. Som motiv valgte han de 12 apostle. Figurerne er skåret i egetræ og malet med bladguld. Det er op til beskueren at afgøre, hvem de enkelte disciple er.

 
 
Kirkebænke

Kirkebænkene er fra omkring år 1600. Reformationen i 1500-tallet betød, at prædikenen blev en mere væsentlig del af gudstjenesten. Derfor begyndte man at opsætte bænke i kirkerne, så menigheden kunne sidde ”bekvemt” og lytte til ordet. Bænkegavlene og lågerne er ligeledes fra omkring år 1600. Nogle af lågerne er dog nyere. Der er årstal på nogle af dem.

 
Krucifiks

I forbindelse med hovedrestaureringen i 1967-68 blev den gamle altertavle i Tilsted Kirke taget ned. I stedet renoverede man det gamle korbuekrucifiks. Krucifikset, den lidende Kristus, er udskåret i egetræ omkring år 1400. Der er ikke mange detaljer i krucifikset; – muligvis er det ikke færdiggjort. Krucifikset har indtil den 21. juni 2009 haft sin plads på væggen bag alteret. I forbindelse med anskaffelsen af den nye altertavle er krucifikset blevet flyttet og placeret i den modsatte side af prædikestolen.

 

 

Krucifiks med nyt kors

Krucifikset har fået et nyt kors i efteråret 2012 og hænger nu, sådan som det ses på billedet, på den modsatte side af prædikestolen.

 
 
 
 
 
 

Kirkeskibet

Efter den store restaurering af kirken i 1967-68 modtog kirken en gave fra en af sognets gamle konfirmander: En model af fregatten Jylland, som nu hænger midt i kirken.

 

 

 

Kalkmaleri

Tilsted Kirke er blevet restaureret flere gange. Ved den seneste restaurering i 1960’erne fandt man rester af kalkmalerier i store dele af kirken; men kun et enkelt af kalkmalerierne var i så god stand, at man valgte at bevare det. Man formoder, at der har været to rækker kalkmalerier på væggene hele vejen rundt i kirken. Nederst var en række med motiver fra Det gamle Testamente – øverst en række med motiver fra Det nye Testamente, sådan at motiverne i nederste række pegede frem mod begivenhederne i øverste billedrække. Såkaldte typologier. Nederst i kalkmaleriet ser man Samson. Samson var en af israelitternes stærkeste mænd, - en mand, som filistrene ønskede at tage til fange. Engang, da han kom ind i filistrenes by, Gaza, låste de byporten for ham med henblik på at fange og dræbe ham. Men da Samson kom til den aflåste port, sprængte han den med sine enorme kræfter og bar den med sig. (Dommerbogen 16, vers 1-2) Øverst i kalkmaleriet ser man et påskemotiv. Vi ser kvinderne, som bærer de vellugtende salver ud til Jesu grav påskemorgen. (Markus 16, 1-8) Der er to kvindeskikkelser på billedet, mens en tredje skikkelse midt i billedet kun lige anes. Muligvis er den tredje skikkelse en engel eller den opstandne selv. Det kan ikke afgøres. Under maleriet er en tekst, som man ikke har kunnet tyde, selv om enkelte ord er læselige. Kalkmaleren har altså brugt Samson og hans voldsomme og brutale bedrift som en slags påskeprædiken: Ligesom Samson sprængte fjendens byport, sådan sprængte Jesus gravens sten påskemorgen.

 

Pengeblok

På en af de nederste kirkebænke hænger en gammel pengeblok. Den er udført i egetræ og er muligvis fra 1696. Oprindeligt stod den uden for kirken, men blev snart flyttet ind i kirken, fordi den ”blev opbrudt af onde folk”. Den er forsynet med en sliske, som pengene løber ned i.

 

 

 

 

Præsterækketavler

Den ældste er fra 1718. Derudover er der to af nyere dato, den ene fra 1938 og den anden fra 1996. Begge er kopier af den ældste. Den nyeste er udført af snedker Svend Bisgaard og malet af maler Kaj Toftdahl.

 

 

Epitafium

I kirken hænger et enkelt epitafium. Epitafiet er over en af kirkens tidligere præster: Johan Georg Smit og hans kone Marie Sophie Ziervogel. Smit blev præst i 1740’erne, kom til Tilsted i 1772 og var præst indtil 1789.

 

 

 

 

 

Messehagler

Kirken har en hvid og en grøn messehagel. Begge er vævet af kunsthåndværkeren Gro Aga Sachse, Tylstrup. Se billeder under "Galleri".

 

 

 

 

 

 

Orglet

Orglet i Tilsted Kirke er bygget i 1997 af orgelbyggerfirmaet Bruno Christensen og Sønner, Tinglev. Orglet har 12 stemmer, 2 manualer samt pedalværk.

 

 

 

 

 

 

Mindestenen ved Tilsted Kirke

Uden for Tilsted kirke står en mindesten for 19 af sognets beboere, som i 1800 bukkede under for en voldsom epidemi. Historien beretter, at i løbet af godt 3 måneder døde der det år 21 personer i sognet, og sognepræsten, provst Christian Ehrenfried Carstensen (1789-1831), skrev følgende notat i kirkebogen: ”Af disse blev de 19 voldsomt bortrevne af en Febri putrida malignosa, som grasserede her og nogle flere Steder, og som med Rette kunne anføres som en Virkning af den idelige Regn i Aaret 1799 og den derved slet geraadede og slettere indbiergede Afgrøde”. Omtalte sygdom har muligvis været en ondartet tyfusfeber. Epidemien har været en katastrofe for sognet, - ikke mindst set i lyset af, at der på det tidspunkt blot boede a. 200 mennesker i Tilsted Sogn.

 

 

Lysglobe

I 2011 besluttede menighedsrådet at anskaffe en lysglobe. Der var en forventning om, at en del ville komme i kirken uden for gudstjenesterne for at tænde et lys, og det viste sig da også at komme til at holde stik. Lysgloben er tændt fra morgen til kl. 16.00 og anvendes ved alle lejligheder, når kirken er i brug.