www.bibelselskabet.dk

To tekstrækker
En tekstrække er den række af tekster, man skal læse og prædike over hver eneste søndag og helligdag året igennem. Der findes to tekstrækker. Den første bruger man i de ulige år; den anden bruger man i de lige år. Der er dog en undtagelse i adventstiden. Det skyldes, at kirkeåret begynder 1. søndag i advent og ikke nytårsdag. Så i adventstiden bruger man i de ulige år anden tekstrække og i de lige år første tekstrække.